Der findes mange ting der kan gøre arbejdsdagen besværlig: lange dage, travle situationer, problematiske opgaver osv. Alle den slags problemer har typisk det tilfælles at de er eksterne faktorer vi ikke selv er herre over. Men ét problem som du ikke alene kan men også bør være opmærksom på, er fysiske udfordringer og/eller skader ved kontorarbejdet. De kan være hyppige eller pludselige, men skal uanset hvad taget alvorligt.
Selvom den her artikel ikke omhandler så drastiske scenarier som blå mærker eller forstuvninger (som heller ikke ligefrem er de typiske skader du formentlig har i tankerne når vi siger ”kontorarbejde), så får du her et indblik årsagen bag – og løsningen på – de mest hyppige, fysiske problemer ved lange dage ved skrivebordet: ledsmerter. Eller mere specifikt, Gentagne Overbelastningsskader.
Hyppige årsager bag skaderne
Kroppen er opdelt i led der ikke blot forbinder knogler, men også sener og muskelgrupper. Derfor kan det traditionelle ”hold i nakken” eller ”ømme håndled” føre til mere alvorlige problemer end bare en stiv følelse i leddet. Årsagen bag skulder- og rygsmerterne er typisk:
- Forkert siddeposition.
- Påtvinge pres på skuldrene.
- Forkert bordhøjde.
- Kontaktfladestress, så som at hvile et led på en skarp kant.
- Og svingende temperaturer.
Det er ikke blot fysisk intensive arbejdsopgaver der kan medføre den slags skader – faktisk er en stor procentdel af Gentagne Overbelastningsskader (eller RSI forkortet, fra det engelske ”repetitive strain injury”) at finde foran computeren.
Sådan forebygger du mod mulige skader
Ligesom alle andre forebyggelses- og helbredelsespunkter i lægeverdenen, så bliver der fortsat undersøgt og afprøvet metoder der kan mindske eller helt forhindre de potentielle skader. Man er dog kommet frem til at de mest normale årsager bag skaderne skyldes dårlig positur, ringe arbejdsmiljø og øget stress fra de daglige rutiner. Der findes derfor en del forskellige metoder at minimalere mulige skader i ryg, skuldre og nakke:
Sid korrekt
Hvordan du er placeret ved skrivebordet har enorm indflydelse på hvordan du på- eller afstresser din krop. Vær derfor opmærk som på følgende punkter når du sidder ved computeren:
- Fødderne bør være placeret flad og fremadrettet på jorden.
- Lårene bør være parallelle med jorden.
- Lænden bør være støttet af en pude eller som minimum fast mod ryglænet så der ikke er et ubehageligt hulrum mellem ryggen og stolen.
- Albuerne bør være tætte ved overkroppen.
- Skuldrene bør kunne hvile ned langs kroppen.
Sørg derfor for at have disse punkter i mente når du indretter dit arbejdshjørne og tilpasser din stol og skrivebord. Hvilket fører os til:
Indret din arbejdsplads korrekt.
Her er nogle gode huskeregler du bør skrive dig bag øret når du skal sætte dit kontor op:
- Dit skrivebord bør være i samme højde som dine albuer når du sidder i din arbejdsstol, for at minimere stress på albuer og skuldre.
- Dit arbejdsskærm (bærbar eller ekstern computerskærm) bør befinde sig en arms længde fra dig. På den måde afstresser du dine øjne og hviler håndleddene bedre.
- Dit tastatur bør også være placeret direkte foran dig, og skærmen bør befinde sig i øjenhøjde. Undgå så vidt som muligt at have mere end én arbejdsskærm – vanen at dreje hovedet for ofte i løbet af arbejdsdagen kan nemlig føre til nakkeproblemer hvis du ikke er påpasselig.
- Arbejdsartikler så som blyanter, kuglepenne, post-it-sedler og lign. bør være indenfor rækkevidde (så som en skrivebordsskuffe) så du undgår unødvendige stræk og drejninger.
Invester i et headset
Hvis dit job involverer en del telefonsamtaler, så kan det være en fordel at investere i et headset eller en øresnegl. På den måde skal du ikke bekymre dig om din skulder- og albueposition, men det kan også optimere din arbejdsindsats da du har begge hænder frie. Et headset kan også virke som lyddæmper for ekstern larm eller forstyrrelser, der kan have indflydelse på dit stressniveau.
Husk at hold regulære pauser
Skulle du døje med smerter eller forstyrrelser i leddene, er det vigtigt at du får bevæget dig når muligheden befinder sig. Rejs dig fra stolen, få gået en lille tur, stræk ud i leddene – generelt bør dine led komme væk fra de forstyrrende stillinger, så de får tid og ro til at komme korrekt på plads igen. Samtidig bør dine øjne også få regulære pauser fra computerskærmen, så de kan få hvile og justere sig ind til en verden væk fra computeren.
Spørg om hjælp
Skulle det ske at der bliver stillet krav til din hjælp til fysisk arbejde, så som hjælp til at bære tunge mapper eller rydde op i løbet af dagen, så husk at bede om hjælp for at minimere overanstrengelser. Derudover, skulle du døje med skader eller irritationer udenfor arbejdstiden, er det vigtigt at du får løst dine problemer (besøg din læge, dyrk motion, få hvilet korrekt mm.). Hvordan din krop restituerer, er lige så vigtigt som hvordan den er aktiv i løbet af dagen.
Konklusion
Mange oplever overbelastningsskader i løbet af arbejdsdagen. Skulle du være én af dem er det vigtigt at du får forebygget problemerne. Dette kan gøres ved at justere din kontorplads, indrette det korrekt, holder regulære men vigtige pauser i løbet af dagen, og i værste tilfælde får professionel hjælp udenfor arbejdstiden.
Undervurder aldrig potentielle fysiske problemer der kan opstå i løbet af arbejdsdagen. Din krop vil fortælle dig hvis den er i ubehag, og du skal derfor lytte til den når problemerne opstår. Det er et faktum at vi bruger 1/3 af vores voksenliv på arbejdspladsen – det er også et faktum at vi kun har én krop at begå os i.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.