Når en virksomhed skal ud og købe aktiver, såsom møbler, computerudstyr, biler, produktions-, serviceudstyr eller noget andet, så bør man overveje om det skal købes eller leases? Det kan varierer fra situation til situation og fra virksomhed til virksomhed, hvad der bedst kan betale sig. Men det kan måske være svært at forstå hvad forskellen er og hvad fordelene og ulemperne er ved det også. Det vil vi nu komme ind på i denne blogpost. Så læs med her:
Fordele og ulemper ved køb:
Når man køber, så ejer du dine ting. Derfor skal du også enten have midlerne til at betale for hele købssummen eller lave et lån således du kun skal betale noget af købssummen på købstidspunktet og afdrage resterende til udlåneren. Til gengæld ejer du dine aktiver, så der er ikke nogen der er herre over dem ud over dig selv, medmindre du har lavet et lån, så kan der være nogen der ejer en del af aktivet eller hele aktivet. Ved køb skal du ofte selv stå for evt. vedligeholdelse og evt. værdiforringelse, fordi det er dit. Ofte vil du ikke kunne få aktiverne til en ligeså god pris som leasingfirmaet eller leasingleverandøren, fordi de ofte kan opnå stordriftsfordele. Til gengæld er der ikke lige så mange partnere involveret i handlen, så i nogen tilfælde kan det også ende med at du spare penge ved at købe fremfor lease.
Fordele ved køb:
- Du ejer aktivet og ingen kan tage det fra dig, medmindre du har stillet det som sikkerhed for et lån.
- Du har ikke bundet dig til noget eller nogen andre, så hvis du ønsker at sælge aktivet på et tidspunkt, er der ingen der kan sige dig imod.
- Du kan i nogen tilfælde ende med at betale mindre, fordi der er færre partnere involveret i handlen.
Ulemper ved køb:
- Du binder din kapital i aktivet, som ellers kunne være brugt til andre formål.
- Du kan ikke sprede dine udgifter ud på en periode, da du skal betale hele beløbet på købstidspunktet.
- Det kan være svært at få indtægter og udgifter til at falde samtidigt, så du skal derfor lægge nogle penge ud inden du får indtægt på det.
- Du står selv for vedligeholdelse.
- Du står selv for værdiforringelse.
- Du kan i nogen tilfælde ende med at betale mere for dine aktiver, fordi du ikke kan opnå samme stordriftsfordele som leasingfirmaet og leasingleverandøren.
Fordele og ulemper ved leasing:
Leasing betyder oftest at du som kunde betaler for at få adgang til aktivet i en given periode. Leasingaftaler kan varierer fra gang til gang og det er derfor vigtigt at have for øje om der tale finansiel leasing eller operationel leasing - altså om du overtager aktivet efter leasingperioden eller om aktivet skal returneres til leasingfirmaet eller leasingleverandøren efter leasingperioden. Hvad der er bedst afhænger af situationen, økonomien og hvilke fremtidsplaner din virksomhed har. Det kan også være forskelligt om der er en service- eller vedligeholdelsesaftale med i leasingaftalen og om du som leasingtager står til ansvar for vedligeholdelsen af aktivet. Typisk står man som leasingtager ikke til ansvar for dette og leasingfirmaet har indregnet dette med i prisen. Det kan også være forskelligt i forhold til bindinger, om man er bundet op på aftalen eller om kan opsige aftalen når det skal være. Hvis du er i tvivl kan det være en god idé at spørge leasingfirmaet eller leasingleverandøren om disse ting eller få en fagkyndig til at kigge leasingaftalen igennem inden aftalen indgås.
Fordele ved leasing:
- Du betaler kun for aktivet i leasingperioden og du vil derfor ofte kun betale så længe du bruger aktivet.
- Du slipper for at skulle betale en stor del af købesummen på købstidspunktet.
- Du kan sprede dine udgifter ud på leasingperioden.
- Regnskabsmæssigt går leasing ikke udover din virksomheds balance, bortset fra det skal noteres at der er en leasingforpligtelse.
- Det kan være nemmere at få indtægter og udgifter til at falde samtidigt.
- Du skal i nogen tilfælde ikke bekymre dig om vedligeholdelse af aktivet.
- Du skal i nogen tilfælde ikke bekymre dig om værdiforringelse af aktivet.
- Du skal i nogen tilfælde spare tid, da du ikke skal bekymre dig om opsætning og nedsætning af aktivet, da leasingfirmaet eller leasingleverandøren i nogen tilfælde står for dette.
- Du kan i nogen tilfælde ende med at spare penge, da leasingfirmaet eller leasingleverandøren kan opnå stordriftsfordele på aktivet.
Ulemper ved leasing:
- Du skal i nogen tilfælde betale en stor del af købesummen ved aftalens indgåelse.
- Du kan i nogen tilfælde ende med at betale mere for aktivet i en leasingaftale, fordi flere partnere er involveret i handlen.
- Du kan i nogen tilfælde blive bundet op på en leasingaftale og kan derfor ikke nødvendigvis opsige aftalen når det passer dig.
- Det kræver lidt mere administration ift. køb som er overstået efter købstidspunktet.
- Aktivet er ikke dit og er oftest kun til låns. Du bestemmer derfor ikke nødvendigvis alene hvad der skal gøres med det.
Med andre ord kan det være svært at finde ud af om man bør købe eller lease kontormøbler, fordi det anhænger af ens situation, økonomi og virksomhedens fremtidsplaner, men hvis du er i tvivl og gerne vil have rådgivning og vejledning på området, er du velkommen til at kontakte os på salg@nordicergo.dk eller på tlf.: +45 20 83 34 81.
Hvis du kunne tænke dig at læse mere leasing kan du se mere her.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.