Hvis du har været på udkig eller er i gang med at undersøge mulighederne for et nyt skrivebord eller hæve sænkebord. Så er du helt sikker stødt på de forskellige bordpladetyper. Vi har derfor sat os for at forklare hvad de forskellige bordpladetyper er, så du nemmere kan vælge det rigtige for dig.
Bordplader generelt
Langt de fleste bordplader laves på en MDF-kerne eller en spånplade som kerne, fordi det skaber et enormt stabilt fundament for en robust og fast bordplade. Derefter lægger man en overflade som oftest er enten laminat, linoleum eller finér. De har alle forskellige egenskaber og udtryk, som kan være en jungle at bevæge sig rundt i, så her får du forklaringen.
Laminat
Hvad er laminat? Laminat består af mange lag papir og harpiks som er presset meget hårdt sammen og varmebehandlet. Det giver en utrolig stærk overflade og kan også modstå en del forskellige rengøringsmidler. Samtidig er det også et billigt materiale og kan fås i mange forskellige varianter og farver. Så du skal vælge laminat, hvis du gerne vil have en billig, men slidstærk bordplade som ikke kræver vedligeholdelse.
Se vores udvalg af laminat bordplader her.
Linoleum
Hvad er linoleum? Linoleum består af materialer fra træ og planter hvor størstedelen er linolie, harpiks, træmel og et naturligt farvepigment. Linoleum er dermed et naturmateriale og kræver derfor også mere vedligeholdelse end eksempelvis laminat. Du må derfor ikke bruge alkaliske rengøringsmidler og andre skrappe midler, da det nedbryder det organiske materiale. Du skal derfor aftørre bordpladen med lunken vand og en ren opvredet klud.
Dog har den blød og mat overflade, hvilket giver et flot udtryk og er støjdæmpende. Derudover kan små ridser kan hele over tid, med den rette behandling.
Finér
Hvad er finér? Finér er meget tyndt træ der er skåret af massivt træ. Den limes på MDF-kernen og får derfor en gang klar lak, for at gøre det mere modstandsdygtigt. Man kan også give finéren en anden lak, hvis man ønsker en lysere eller mørkere nuance end det naturlige look. Finér bliver oftest valgt af dem, som ønsker et træ look og samtidig ønsker et billigere alternativ til en massiv træbordplade der er tungere og dyrere.
Ved rengøring, skal du igen passe på med de alkaliske rengøringsmidler og andre skrappe midler, da det nedbryder det organiske materiale. Du skal helst aftørre bordpladen med lunken vand og en ren opvredet klud.
Vil du se vores udvalg af bordeplader så klik her.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.