
Mange af os bruger mange timer på kontoret. Hvad enten vi sidder på hjemmekontoret eller sammen med vores kolleger, så har arbejdsrummet stor betydning for vores arbejdsevne og generelle velvære.
Derfor kan du i denne artikel læse mere om, hvordan du med få hjælpemidler kan indrette din arbejdsplads efter ergonomiske principper. Vi har udvalgt tre løsninger.
- Ergonomisk indretning
- Invester i ergonomiske kontormøbler
- Afskærmning og støjreducering
Ergonomisk arbejdsmiljø
Hvis kontoret er indrettet godt, får man bedre ergonomi på arbejdspladsen. Hver skærmarbejdsplads skal tilpasses den enkelte medarbejder, således at der er: tilstrækkelig plads, mulighed for variation og minimal belastende støj og andre forstyrrelser.
Hvad er ergonomisk indretning?
Formålet med ergonomi på arbejdspladsen er at forebygge ergonomiske problemer, herunder særligt skader i skulder, nakke og ryg. I arbejdsmiljøloven 2020 har Arbejdstilsynet beskrevet nogle retningslinjer for, hvordan man får et godt arbejdsmiljø. Vi har lagt særligt fokus på indretning og mulighederne med kontorinventar.
Kontorpladser
Først og fremmest skal kontoret været indrettet på en sådan måde, at der er plads nok til kontorinventar, så man kan arbejde uden for mange forstyrrelser. Det kan eksempelvis være nødvendigt at skabe nok plads mellem skrivebordene, så man ikke skal flytte sig hver gang en kollega skal forbi.Derudover kan det være en god idé at fordele arbejdspladser efter bevægelighed, så den kørende sælger f.eks. sidder tættest på døren, fordi han hele tiden skifter mellem at være på kontoret og ude af huset.
Det tager i gennemsnit 25 minutter at komme tilbage i et godt arbejdsflow, hvis du bliver forstyrret. Derfor kan indretningen virkelig gøre en forskel for effektiviteten ved skrivebordet.
Udstyr til kontoret
Kontormøblerne skal understøtte dynamiske arbejdsstillinger. Det vil sige, der skal være mulighed for at skifte arbejdsstilling i løbet af dagen, og hvis en arbejdsstation bruges af flere medarbejdere skal der være mulighed for individuel justering af både bord og stol.
Hvis nogle medarbejdere har særlige behov skal udstyr og indretning selvfølgelig også imødekomme disse. Generelt gælder det dog, at hver arbejdsstation skal kunne tilpasses den enkelte medarbejder, så kontormøblerne indstilles korrekt.
Invester i ergonomiske kontormøbler
Kontormøbler, der understøtter ergonomiske arbejdsstillinger, f.eks. ergonomiske kontorstole, hæve sænkeborde mv. kan gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet på kontoret. Det har en direkte effekt på dit fysiske velvære, men kan også have indirekte effekt på trivsel og psykisk velvære på arbejdspladsen, f.eks. bedring koncentration og fokus.
Der findes mange tips til at forbedre de fysiske forhold på kontoret. Følgende kan gøre en forskel her og nu og forebygge skader på sigt:
- Brug kun ryglænet, når ryggen skal aflastes
- Skift siddestillinger i løbet af dagen
- Sørg for at sidde 50-70cm væk fra skærmen
- Hold stående pauser, når hovedet bliver tungt
Afskærmning og støjreducering
Det er generelt en god idé at reducere støj, da det kan føre til dårlig trivsel på arbejdspladsen. Koncentrationsbesvær, ineffektivitet og stress er blandt de mest hyppige konsekvenser ved et støjende arbejdsmiljø.Afskærmning er nok en af de simpleste måder at skabe bedre akustik og flow på kontoret. Vores Eco Soft frontskærme kan for eksempel nemt monteres på dit hæve sænkebord. De afskærmer effektivt, så man kan holde koncentrationen og undgå forstyrrelsen, men absorberer også støj.
Nordic Ergo leverer ergonomiske kontormøbler med god pasform og stilrent design. Skal vi også hjælpe dig?
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.